Rebekka Notkin om at udforske sit håndværk
Da Rebekka Notkin blev udlært som guldsmed for 25 år siden, modtog hun en medalje for godt udført håndværk af Dronning Margrethe. Det blev afsættet for en lang og succesfuld karriere som smykkedesigner i eget brand, hvor Notkin konstant har været optaget af at dygtiggøre sig. På det seneste er hun begyndt at udforske nye materialer for at forfine sit håndelag.
Jeg har stor respekt for de traditionelle håndværksmæssige færdigheder inden for mit fag. Det er sådan, jeg er skolet, og det er mit udgangspunkt, når jeg laver smykker. For mig handler det om at forarbejde et metal. Strække det, bøje det, hamre det, smede det og valse det til en form, der til sidst bliver til et smykke. Det er balancen mellem materiale, håndelag, komposition og brugen af værktøj, der kan drive metallet et spændende sted hen.
Jeg stræber efter at lave et produkt, som udstråler kvalitet. Hvor man kan fornemme, at der virkelig er arbejdet med det. At forarbejdningen har frembragt det smukkeste, som råmaterialet tillader. Mine smykker skal også signalere, at der ligger et håndværk bag, og det synes jeg, man gør, ved at have styr på sin finish. For mig er godt håndværk, når et produkt kan tale for sig selv og udstråle kvalitet, og samtidig fortæller om sin tid, og signalerer, at det aldrig vil forgå.
Jeg er stolt af at beherske guldsmedhåndværket. Det er mit grundfundament i livet.
Jeg har fået en forståelse for formgivning og brug af værktøj helt generelt, og derfor var det oplagt, at jeg for nogle år siden fik lyst til at udforske nye materialer. Da jeg gik i gang med at lave træsnit, føltes det som en direkte forlængelse af arbejdet med smykker. Det var stadig noget med at bruge værktøj, formgivning og håndelag. Og så fremkalder jeg jo resultatet ved at fjerne materialet. Jeg laver et negativ, som jeg trykker. Det er så tilfredsstillende at se motivet vokse op af træpladen.
Træsnit er et nyt take på min kreativitet og kunstneriske udfoldelse og det har påvirket min tilgang til guldsmedhåndværket, og sat det mere fri. Jeg henter inspiration og færdigheder fra de forskellige processer. Jeg maler også – og syr og slår møbler sammen i sommerhuset.
Det åbner op for udvikling. Og det har været naturligt og nødvendigt, hvis jeg skulle rykke mig efter 25 år som guldsmed. De nye materialer har givet mig nogle flere udtryksmuligheder. Jeg har for eksempel lavet serien ’Carved’, hvor designet startede som et træsnit, men så opdagede jeg, at det havde en fantastisk volumen og komposition, som jeg kunne omsætte til smykker.
Jeg har været glad for at trykke træsnittet på tekstiler som duge og servietter. Det er skønt, at det, jeg har skabt, kan indgå i hverdagslivet. Jeg holder af at omgive mig med æstetiske detaljer, som tilføjer hjemmet personlighed og originalitet. At dække et bord minder mig også om at lave et smykke. Som et fint lille værk, der er komponeret på en måde, som er tilstræbt perfektion. Det er udgangspunktet for alt, jeg laver.
Tingene skal hænge sammen i en rød tråd. Det er også det, jeg gør, når jeg trykker på en dug, som jeg lægger på mit bord – jeg skal fornemme en færdig komposition, når bordet er dækket. Jeg ser ikke kun arbejdet med smykker igennem en lille ramme. Det er sådan, jeg anskuer alt i livet.