Levende lys skaber stemning af hygge
Levende lys er særligt stemningsfulde og velegnede, når der skal skrues op for både hygge og varme, og pifte alt fra borddækningen til juledekorationerne op på et øjeblik. Hos Georg Jensen Damask finder du de smukkeste stearinlys i røde, hvide og grønne farver.
Elegante røde og hvide stearinlys er klassikere i indretningen.
De smukke lange stearinlys i en let rød eller dybrød farve har et elegant design, der gør dem til stilfulde indslag i borddækningen eller rundt omkring i hjemmet. Den røde farve er særligt velegnede på julebordet, til fødselsdagen eller en romantisk middag for to.
Hvide lys er klassikere i indretningen – uanset om de bliver brugt i den formelle borddækning eller til at skabe hyggestemning under morgenmaden. I det stilrene og tidløse design, er stearinlysene nemme at matche med enhver stage, ligesom de egner sig til enhver anledning hele året rundt. Hvide lys er altid gode at have i gemmerne, når der skal skabes lidt ekstra hygge på bordet. Den hvide farve er ren og neutral, hvilket gør lysene nemme at kombinere med alle øvrige farver og design i kollektionen.
Farven København er inspireret af hovedstadens historiske mørkegrønne porte og bænke. Den grønne farve giver de lange stearinlys et klassisk udtryk, og farven passer både til juletekstilerne i samme nuance og til duge og servietter i hvide og grå toner. Lysene er både smukke på julebordet, til en middag med familie og venner – eller som et fint element, der skaber hygge og varme i vindueskarmen.
Hånddyppede og fremstillet i 100% fuldraffineret paraffin
Lysene er hånddyppede, gennemfarvede og fremstillet i 100% fuldraffineret paraffin af bedste kvalitet. Hvert lys måler 35 cm og har en brændetid på 15 timer.
Gode råd
Klip altid vægen til knap 1 cm inden du tænder lyset. Lyset brænder længere med en kortere væge, og du forebygger, at det oser.
Sluk gerne lyset ved at dyppe vægen i den flydende lysmasse - så undgår du os og får et lys, som er let at tænde, næste gang du skal bruge det.
Sæt aldrig lyset i træk, da det får lyset til at brænde skævt og løbe.